U14 beholdt 3. plads trods nederlag
Klubbens U14-2 hold spillede lørdag sin sidste turneringskamp. Det blev en både våd og blæsende affære. Det gæstende hold fra Torsted som ligger nr 2 i rækken lagde stærkt ud og bragte sig foran med 2-0 i løbet af få minutter. Derefter forløb halvlegen mere jævnbyrdigt og ved pausen stod det 3-1 til Torsted.
Med udsigt til medvind i 2.halvleg var der stadig håb, men 2. halvleg var kun et par minutter gammel da Torsted igen øgede til 4-1. Minutter efter fil F'erne dog nyt håb med en reducering til 2-4 og i de følgende minutter blev det både 3-4 og udligning til 4-4, begge scoringer direkte på frispark.
Eneste problem var bare at der stadig manglede 20 minutter af kampen og det virkede nærmest som om samtlige spillere havde besluttet at man ikke ville have points ud af kampen. De offensive spillere kappedes nærmest om at være "kong driblesmart" . Samtidig begik forsvar og målmand den ene begynderfejl efter den anden. Ude på sidelinjen stod holdets træner og rev sig i håret af ærgrelse. Så da kampen var slut stod der pludselig 4-9 til Torsted.
Holdet kan dog trøste sig med at man trods nederlaget forbliver på rækkens 3. plads og dermed også forbliver i den bedste halvdel, hvilket bestemt er godkendt.
Dagens tilskuertal: 4