U11 A spillede 1. runde i kunstgræsturneringen
Det var et sikkert tegn på at sommerhalvåret endegyldigt er slut da klubbens U11 A lørdag afviklede 1. runde af DBU's kunstgræsturnering på hjemmebanen i Madsby. Holdet spillede ialt 3 kampe på hver 2 x 15 minutter.
Dagens 1. modstander fra Hedensted havde undtagelsesvis fået lov at stille med U12 spillere da alle deres U11 spillere var til skoleturnering. Det gav en noget anderledes kamp pga forskellen i fysik, men en ganske jævnbyrdig affære som lidt ærgerligt blev tabt 3-2 på en afgørende scoring i de døende minutter.
Sønderis fra Esbjerg var modstanderen i 2.kamp som også var helt jævnbyrdig indtil f'erne i slutfasen trak fra og vandt fortjent 5-3.
Østbirk var modsgtanderen i 3. kamp. Et hold som f'erne havde tabt knebent til i efterårets turnering. Men i dag varr der ingen tvivl. Efter 1-1 ved pausen satte hjemmeholdet sig totalt på spillet de sidste 15 minutter og vandt med 6-1.
Se flere billeder fra dagens kampe under "galleri" på hjemmesiden.