Nyt trænerteam i U17
Det er med stor glæde og optimisme for fremtiden, at klubben kan udsende meddelelsen om udvidelsen af trænerteamet i U17 afdelingen. Klubben har tilknyttet Morten H Jensen og Simon Kollerup Smidt til afdelingen. De har begge har sagt ja til at stå for den kommende udvikling af U17 afdelingen i samarbejde med det bestående team i Peter, Klaus og Henrik.
Morten kommer tilbage til klubben med en bred erfaring i fodbold både som tidligere træner for U17/19 i FfF & FCF,og med egen erfaring fra det højeste niveau i dansk fodbold. Morten er 32 år, bor i byen og har en datter, som er ved ham hver anden weekend.
Simon som de fleste kender, som en af de bærende spillere på klubbens 1.hold, kommer med en lang erfaring som professionel fodboldspiller, og er stadig aktiv på klubbens Jyllandsserie hold. Simon er 30 år og har ligeledes en datter som er ved ham hver anden weekend.
Morten bliver cheftræner for Liga 2, og Simon er assistent træner, og vil være med så meget det er muligt i respekt overfor sin egen aktive karriere på Jyllandserieholdet.
Håbet med det nye trænerteam, er at kunne skabe et udviklende og positivt fodbold og på sigt sikre fødekæden til klubbens seniorhold i de kommende år. Klubben ser frem til at følge årgangen i et spændende efterår, og efterfølgende vinterliga med forhåbentlig 2 x 11 mands hold.
Søren B Rasmussen