Menu

FfF tabte topopgør i U13 med 3-1

image F'ernes U13 i topopgør imod Skibet
Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
07. maj 2017 kl. 19:50
F'ernes U13 hold tabte lørdagens topopgør imod Skibet med 1-3 efter 0-1 ved pausen

Der var dækket op til vaskeægte topopgør da klubbens U13 hold lørdag spillede kamp imod Skibet. Begge hold havde før kampen maximum points efter de 3 første kampe. Kampen startede jævnbyrdig, efterhånden med mest sammenhængende spil til Skibet men med farlige kontraer til hjemmeholdet. Det blev gæsterne der fik åbnet scoringen efter 15 minutter da en clearing blev sparket lige ud til en modstander som dygtigt og heldigt kunne first-time den i en blød bue i mål. 

Nicolai H. havde 2 friløbere hvor han valgte at afslutte selv trods en dårlig vinkel begge gange og det tog Skibets målmand sig af. Og da han 3. gang lige før pausen fik den lyse ide at spille på tværs skød Xander på opstanderen foran det tomme mål. 

Han fik dog gjort det godt igen med en udlignende scoring i starten af 2. halvleg. Derefter producerede f'erne mindst en håndfuld åbne chancer uden at få scoret og i stedet var det igen Skibet som kunne bringe sig foran 2-1 på en ny forsvarsfejl. 

F'erne satsede de sidste 10 minutter fortsat uden scoringer og det blev i stedet Skibet som fik lov at slå sejren fast på en friløber til sluresultat 1-3. 

Luk