Menu

Serie 1 sejr over Bramdrupdam

image Unge Benjamin Brøgger scorede til 1-0 og havde chancer til mere
Bjarke Holm Jensen
29. august 2020 kl. 19:56
Klubbens 1. hold tog en alt for lille 2-0 sejr i dagens hjemmekamp imod Bramdrupdam

Holdene var i dagens spillerunde nået til 5. spillerunde og det sås tydelig at holdene efterhånden har opbygget et kendskab til hinanden. Således stillede dagens modstander fra Bramdrupdam sig fra 1. sekund dybt og disciplineret. Det handlede om at holde buret rent og se hvad der bød sig at kontra chancer. Heldigvis havde f'erne lært lektien fra de forrige kampe og boldomgangen var -for det meste- disciplineret og hurtigt og overlod kun et minimum af bolde at slå kontra på. Dermed skulle gæsterne selv skabe deres angreb nedefra og det betød at de måtte gå fra banen efter 90 min. uden at have produceret en eneste åben mulighed. 

Men det betød samtidig at f'erne i 1. halvleg trods massivt overtag også fik store problemer med at skabe åbne scorings muligheder og man måtte helt hen til det 40. minut hvor Emil Deleuran brød igennem  fra højre back, nåede til baglinen hvorfra han kunne spille Benjamin Brøgger fri til 1-0 scoring. 

Den disciplinerede tilgang holdt også ind i 2. halvleg indtil 60. min. hvor stakkels Martn Mains gjorde sin entre, for det var bestemt ikke hans dag idag og han indledte med 2 gange at tabe bolden uprovokeret på banens midte. Det gav omgående uro med optræk til flere farlige kontrastød som dog blev afværget. Både spiller og hold genfandt heldigvis hurtigt sig selv og kunne fortsætte det som efterhånden lignede en træningsøvelse nede ved gæsternes felt. Men trods stribevis af chancer forblev det ved 1-0. Lige indtil Mike Andersen 7 min før tid kunne sende Mads Isaksen i dybden med en præcis aflevering. Den blev med samme præcision sat ind til 2-0 ved fjerneste stang. Også de døende minutter bød på 2-3 store tilbud,men nej, man måtte tage til takke med 2-0 og 3 gode points på kontoen. 

Serie 1 spiller næste gang på fredag i Seest kl. 18.30.

Luk