Ny assistenttræner til JS1
”Alt godt kommer til den der venter”
Vi har i længere tid arbejdet på at finde den rette assistenttræner til klubbens 1.hold i JS1 og dette er nu endelig lykkedes.
Vi er i klubben både glade og stolte over at kunne præsentere Casper Schmidt som assistenttræner for Brian Kastlings mandskab i Js1
Casper er tidligere 1. holdsspiller i Madsby og er en yderst vellidt person i klubben - som spiller kom Casper med en meget seriøs indstilling til træning og kamp. Casper var oftest placeret i forsvaret eller på midtbanen, men uanset hvor han spillede, så var han garant for fight, og måske qua sin sønderjyske baggrund gav Casper aldrig op før dommeren sidste fløjten lød.
Casper kom desværre alvorligt til skade i en turneringskamp i august 2016 og har i flere omgange kæmpet for at komme tilbage til fordums styrke, hvilket bl.a. klubbens 2.hold sidste år nød godt af i en del kampe, men nu har han måtte konstatere, at et comeback på banen ikke længere er aktuelt.
Casper er stadig toptrimmet, og han ved ,hvad det vil sige at være i form – så vi glæder os alle til at se ”Capper” på træningsbanen igen.
Sportslig hilsen
Niller