JS indtager bane 1
Klubbens 1. hold har fået den optimale start på forårets turnering i JS-1 med 2 sejre. Den 3. kamp spilles søndag eftermiddag. Og for første gang i foråret afvikles kampen på klubbens opvisningsbane i Madsby. Modstanderen er Århusholdet Lyseng. De som forventer at det bliver en "walk over" bør erindre at morgendagens gæster har hentet sine 4 points imod de 2 hold som f'erne -ikke- formåede at holde under sig i efterårets JS. Sønderborg og Agerbæk.
Selv om f'erne ligger nummer 1 kan man måske knapt slå sig op som tophold efter blot 2 runder spillet. Men hvad med tre...?
F'erne kan igen stille med -næsten- samme opstilling. Kun Jonas Møller Jensen er fraværende pga arbejde. Hans plads i midterforsvaret overtages derfor af Martin "Ålborg".
For de der ønsker at se om f'erne vinder retten til at kalde sig for "tophold" er der kampstart kl. 13.30.