FfF hæver seniorkontingentet, men...
FfF er en social klub, hvor der er plads til alle. Det er også en klub, der sætter stor pris på alle de frivillige. Vi ville nok ikke kunne eksistere, hvis det ikke var for de frivillige kræfter. To gange årligt arrangerer FfF Madsby Pige Cup og Fredericia Heste- og kræmmermarked. De to arrangementer drives af frivillige, og overskuddet går direkte til klubbens ve og vel.
De senere år har vi kunne konstatere, at det har været svært at engagere vores egne seniormedlemmer til at hjælpe til ved enten MPC eller Kræmmermarkedet. Vi har derfor været nødsaget til at hæve kontingentsatsen for vores seniormedlemmer gældende pr. 1/1 2020.
Seniorkontingent pr. 1/8 2019 |
Kr. 600 |
Seniorkontingent pr.1/1 2020 |
Kr. 900* |
* Hvis du melder dig som hjælper til årets Heste- og kræmmermarked, så vil du kunne optjene kr. 300, der vil blive modregnet kontingentet pr.1/1 2020 – Du kan altså fortsat slippe med kr. 600 i seniorkontingent, hvis du tilbyder din hjælp som frivillig. Samme ordning gør sig gældende ved MPC i 2020. Vælger man ikke at hjælpe til, så koster det kr. 900 pr. halvår at spille seniorfodbold i FfF. Det beløb er stadig væsentligt lavere end i de omkringliggende fodboldklubber.
Opgaver som udløser lavere kontingent kunne fx være:
Dommer til MPC |
Opstilling af borde/bænke |
Hjælpe til i bar eller kaffetelt |
Hjælpe i madtelt til MPC |
Nedtagning af borde/bænke |
Hjælpe til i kræmmerskuret |
Oprydning af pladsen |
Oprydning af pladsen |
Hjælpe til i depotet |
Vagt på skoler |
Hjælp til bankospil |
|
|
|
|
Alle opgaver, som udløser lavere kontingent, har en varighed af ca.4-5 timer.
Det er bestyrelsen i FfF, der koordinerer opgaverne. Der vil i god tid blive meldt ud til de forskellige hold omkring opgaver og arbejdstid.
Fredericia Heste- og Kræmmermarked foregår i weekenden d.9-11. august. Men der vil være brug for hjælp allerede fra onsdag d.7. august.
Vi håber mange af jer vil hjælpe klubben, og derved også hjælpe jer selv.
Bestyrelsen