F'erne vandt topbrag i Egen
Der var lørdag eftermiddag lagt op til regulært top-brag mod det suveræne tophold fra Egen UI som før kampen havde maximale 21 points efter første turneringshalvdels 7 kampe. I den sammenligning var f'ernes præstation noget mere ydmyg hvor man dog med 3 sejre i træk kunne nå midtvejs på 2. pladsen med 12 points. Kampen blev afviklet på Egen UI's højt berømmede stadion hvor det er hverdags kost med 2-300 tilskuere.
Og så var det hverken kampens status som top brag eller de flotte rammer som skulle stå forrest i bevidstheden hos træneren da han i god afstand fra sidste fløjt kunne aflægge rapport om dagens kamp. Nu er det nok ikke første gang i verdens historien at en træner er utilfreds med en dommer efter en fodboldkamp. Men at træneren for det vindende hold selv adskillige timer efter kampslut skummer af foragt for det som skulle have været en objektiv leder af kampen. det oplever man trods alt sjældent.
Kampen blev indledt med højt aggressivt FfF pres som allerede efter 3 min. gav 1-0 føring til f'erne ved Mads Isaksen. I fortsættelsen blev f'erne ramt af en stribe frispark, alle uden nogen form for forventet følgestraf. Frustrationerne over dette medførte i stedet 2 gule kort til F'erne midtvejs i 1. halvleg. Dette ødelagde rytmen hos holdet og kort før pausen kunne Egen udligne direkte på frispark.
F'erne fik brugt pausen godt og var fra starten af 2. halvleg igen toneangivende og efter 62 min. kunne Mathias Thorup atter bringe f'erne i front 2-1 direkte på frispark. Blot 3 min senere kom f'erne påny i undertal på endnu en udvisning. F'erne fik kæmpet sig igennem undertals perioden, blot for øjeblikket efter at få et diplomatisk sagt tyndt straffespark imod sig som Simon Mørk efterfølgende reddede. Blot 5 min. senere foregik tingene i modsatte ende da Rune Schelde blev nedlagt i feltet. Men denne gang forblev fløjten tavs.
I stedet blev det Jonas Skau som kunne lukke festen med 7 min. tilbage på klokken da han opsnappede en tilbagelægning og scorede til slutresultatet 3-1.
Med sejren konsoliderer f'erne 2. pladsen som udløser kvalifikation om JS oprykning. Det er nok trods alt urealistisk at indhente Egen på 1. pladsen. Men lige nu har man lov til at tro på at 2. pladsen forbliver blå. Godt nok er der endnu 6 spillerunder, men 2 af dem er hjemmekampe hvor f'erne i den grad har noget at bevise. Den første kommer faktisk allerede næste søndag kl 10.00 hvor Broager kommer på besøg. Vær venlig og mød op , gerne 300 mand...!!!! (og husk stole)