Så ruller bolden igen i Madsby
På årets forårsdag blev der atter liv på banerne i Madsby, da næsten 80 fantastiske glade og veloplagte spillere og en velforberedt trænerstab mødte op i Madsby efter en lang coronapause.
U13 afdelingen var de første, som indtog kunststofbanen kl. 17.00. Banen var klargjort efter alle de gældende retningslinjer med max 25 personer i hver gruppe/på hver hold. Hele fra årgangen fra byens samarbejdsklubber træner i foråret i Madsby.
Senere startede U14 årgangen ligeledes op. Også i denne afdeling er hele årgangen samlet i Madsby i foråret.
De næste dage følger klubbens øvrige afdelinger, og når Old Boys har gennemført træningen søndag, har alle igen haft mulighed for at styrke teknik og fysik med den runde kugle.
Vi håber, at dette er startskuddet til mere normale tider med træning og kampe og masser af aktivitet i Madsby.
Coronaen ligger stadig og lurer om hjørnet, så der er det vigtigt, at vi alle hjælper hinanden med at overholde alle retningslinjer, så vi fortsat kan holde aktiviteterne åben.
Velkommen til tilbage og god træning!